10/9/2024

Ugentlig Markedsrapport 2024 - 36
Markedsrapport

Mange prisnedsættelser på billige elbiler

Der er gang i brugtbilmarkedet i almindelighed, og for de brugte elbiler i særdeleshed. En af årsagerne er, at udbuddet udvider sig konstant, og der er massiv konkurrence om brugtbilkøbernes gunst. Det gælder også for de billigere brugte elbiler i prislejet mellem 100.000 og 200.000 kroner. Her er udbuddet øget med 25% på de seneste seks uger. Nu ser det ud til, at bilkøberne får endnu mere elbil for pengene, når de kigger i det prissegment. Priserne blev rettet til i stort omfang i sidste uge.

Det skyldes flere forskellige faktorer. Dels blev mange elbiler, der før kostede lige over 200.000 kroner rettet ned, så de nu falder ned i det lavere prissegment, dels kommer der hele tiden nye biler til, som medfører at de allerede oprettede biler bliver sat ned i pris. Det gælder eksempelvis for det markant stigende udbud af Fiat 500.

*Note: Bemærk, at den numeriske værdi for besøgstallene for Bilbasen i uge 36 er ekstraordinært lavt i forhold til tidligere opgørelser. Det skyldes en ny opgørelsesmetode, hvor vi adskiller besøgende med consent og besøgende, der ikke giver consent til brugen af cookies. Antallet af besøgende er reelt ikke faldet, men indtil videre angiver vi kun besøgende, der har givet consent til brugen af cookies.

Oversigt over prisrettelser for elbilerne i fem prissegmenter i uge 36:
100.000 - 199.999 kr.: 195 (105)*
200.000 - 299.999 kr.: 146 (131)*
300.000 - 399.999 kr.: 291 (262)*
400.000 - 499.999 kr.: 279 (271)*
500.000 - 599.999 kr.: 181 (160)*
* antal rettelser i ugen før

Elbilerne blev i snit sat 11.304 kr. ned

 

Kom i gang med BILINFO allerede i dag
Mere end 2000 bilforhandlere er allerede igang
Bilinfo Logo
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så kontakt os her.