22/9/2026
I de seneste uger er udbuddet af brugte biler steget markant, men i den seneste uge er udbuddet stabilt med godt 17.600 elbiler til salg i snit. Samtidig er antallet af prisrettelser aftaget, og med et stigende antal leads, så tegner det et billede af, at markedet for de brugte elbiler er på vej mod en form for balance mellem udbud og efterspørgsel.
Der er dog ét segment som ikke udvikler sig stabilt, og det er bilerne i prisspændet mellem 50.000 kr og 150.000 kr. Her er udbuddet reduceret med 50% i den seneste måned, så der lige nu er godt 1.000 stk til salg. Ud over udbudsreduktionen, så er det elbiler fra 50.000 til 150.000 kr, som har oplevet den højeste stigning i interessen med 45% flere søgninger på én måned.
Oversigt over prisrettelser for elbilerne i seks prissegmenter i uge 38:
Nedsættelser
50.000 - 99.999 kr.: 98 (140)*
100.000 - 199.999 kr.: 141 (268)*
200.000 - 299.999 kr.: 202 (265)*
300.000 - 399.999 kr.: 229 (302)*
400.000 - 499.999 kr.: 191 (221)*
500.000 - 599.999 kr.: 135 (148)*
*antal rettelser i ugen før
Elbilerne blev i snit sat 8.023 kr. ned.
