26/11/2024

Ugentlig Markedsrapport 2024 - 47
Markedsrapport
Fortsat massive prisnedsættelser på brugte elbiler

I sidste uge (47) fortsatte prisreguleringerne i nedadgående retning med hensyn til de brugte elbiler. Det er alle typer af biler i alle prissegmenter, der rettes ned i pris. Årsagen er - ifølge forhandlerne - at de udbudte biler fra det europæiske marked fortsætter med at falde i pris, og derfor har forhandlerne råderum til at sætte dem ned. Samtidig er der fokus på korte liggedage og at afhænde de biler, der tidligere er indkøbt til højere priser end de øjeblikkelige. Dermed agerer forhandlerne ud fra den erfaringsbase, der er skabt i de senere år mht. brugtbilmarkedet for elbiler - både nationalt og internationalt.

For de andre drivliniers vedkommende, så holdt benzinbilerne et stabilt niveau, mens dieselbiler og plug-in hybrider ligeledes nedjusteres.

De øvrige nøgletal var stabile.

Oversigt over prisrettelser for elbilerne i fem prissegmenter i uge 47:
100.000 - 199.999 kr.: 359 (291)*
200.000 - 299.999 kr.: 481 (408)*
300.000 - 399.999 kr.: 472 (388)*
400.000 - 499.999 kr.: 322 (298)*
500.000 - 599.999 kr.: 279 (254)*
*antal rettelser i ugen før

Elbilerne blev i snit sat 10.309 kr. ned.

Kom i gang med BILINFO allerede i dag
Mere end 2000 bilforhandlere er allerede igang
Bilinfo Logo
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så kontakt os her.