23/10/2023

Forhandleren spiller en afgørende rolle i fremtidens bilhandel
Analyser

Danskerne kommer til at købe elbiler i et hidtil uset antal i de kommende år, og de er usikre på teknologien. Derfor kommer forhandleren til at spille en central rolle i bilkøbet i de kommende år

Elbilen er teknologisk en ukendt størrelse for rigtig mange bilkøbere, så uanset om bilkøberen aldrig har købt bil før, eller han/hun har haft benzin- eller dieselbil i 30 år, så er der en række usikkerhedsmomenter ved købet af den eldrevne bil.

På den ene side er danskerne parate til at købe elbil, men de skal lige prøve nogle stykker, og de skal have afklaret en række teknologiske spørgsmål hos forhandleren. Det er en af de afgørende indsigter fra undersøgelsen Sådan Køber Danskerne 2023, som Bilbasen og BILINFO netop har offentliggjort.

Der er tre helt centrale indsigter fra Sådan Køber Danskerne Bil 2023.

  • Syv ud af ti danskerne forventer indenfor to-tre år at erhverve en elbil
  • Stort set alle, der vil købe en elbil, ønsker at prøvekøre den før slutsedlen underskrives
  • Besøget hos forhandleren er helt afgørende, når beslutningen om at købe bil skal gøres

Køberne researcher i gennemsnit mere end 15 timer
Ifølge Sådan Køber Danskerne Bil 2023, så er tidsforbruget online steget til over 15 timer i år. Det skyldes, at danskerne i stigende grad kigger på elbiler, og de bruger ekstraordinært lang tid på undersøgelsen inden de træffer valget. Det kan vi se på Bilbasen, som 86% af alle danskere bruger i forbindelse med bilkøbet ifølge undersøgelsen. Hver uge tjekker over 600.000 danskere ind på Bilbasen og i nogle uger er det op imod 40%, der kigger på elbiler. De kigger på størrelsen af bilen, rækkevidde, opladning og sammenligner de forskellige modeller. Bilkøberne søger frem for alt indsigter. De læser om bilerne på vores indholdssider og ser Youtube-kanalen Strøm, hvor der er mere end 60 episoder med guides og rådgivning omkring valget af elbil, ladeinfrastruktur og afklaring af de mange myter, der omgiver elbilen.

Der har i mange år været debat om forhandlerens rolle i fremtidens bilhandel. En ting er sikker. Med omstillingen til elbiler, så er behovet for fysisk tilstedeværelse større end nogensinde. Forbrugerne bruger mere tid online end før, men de forventer at der er en forhandler i slutningen af købsrejsen, hvor de kan få afklaret og efterprøvet alle de konkrete spørgsmål, som de har samlet op undervejs. 

Der er heller ingen tvivl om, at bilkøberne er tilfredse med den købsoplevelse, de har hos forhandleren. Over 80% udtrykker høj tilfredshed med oplevelsen hos forhandleren. De er især tilfredse med finansieringsrådgivningen, mulighederne for prøvekørsel og afklaring af byttebilens værdi.

Den digitale købsrejse halter 
Det ser altså rigtigt godt ud med købsoplevelsen ude i virkeligheden. Men det halter desværre fortsat med at møde de forventninger som køberne har til den digitale købsrejse. De ønsker især overblik over tilbud og mulighederne i markedet, om bilerne og købet møder deres personlige behov, og så kniber det stadig med den digitale tilstedeværelse, hvor vi i branchen skal være til stede, når forbrugerne er det.

Der hersker ingen tvivl om, at bilkøberne i fremtiden bliver mere og mere digitale, og deres forventninger til mødet online med branchen stiger. Derfor kan man jo starte med at digitalisere den høje tilfredshed med det fysiske møde, hvor velforberedte sælgere og rådgivere tager imod kunderne, når de møder op i butikkerne. Her får de afklaret komplicerede forhold omkring finansiering og forsikring. De får en solid teknisk gennemgang, og bilforhandlerne står til rådighed efter prøvekørsel for at få afklaret de sidste elementer af usikkerhed. Og så kan slutsedlen underskrives.

Når samspillet mellem den digitale købsrejse og det fysiske møde er forbedret, så vil tilfredsheden forbedres markant.

Den gode nyhed er, at kunderne ønsker og forventer, at der er en forhandler at tale med i afslutningen af købsrejsen, og dermed spiller forhandleren en afgørende rolle i fremtidens bilhandel.

 

Forfatter: Jan Lang, Århus, oktober 2023.

Kom i gang med BILINFO allerede i dag
Mere end 2000 bilforhandlere er allerede igang
Bilinfo Logo
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så kontakt os her.