14/2/2023
Med 581 prisjusteringer på elbiler ud af en bestand på godt 7.500 biler er omfanget af prisnedsættelser på niveau med gennemsnittet for fjerde kvartal 2022. Dermed ser det ud til, at effekten af Tesla's prisnedsættelser på de nye biler har fortaget sig på brugtbilmarkedet. I forhold til Tesla-modellerne er ét element dog væsentligt forandret. Det er et stærkt reduceret udbud. I sidste uge var der 122 Tesla Model Y til salg, hvor snittet i Q4 2022 var 345 biler, og for Tesla Model 3 er udbuddet reduceret fra 850 biler til 590 i snit for sidste uge.
De øvrige nøgletal indikerer stabilitet. Der var igen et højt besøgstal, liggedagene holder sig på 49 dage snit for de 50 mest omsatte modeller, og udbuddet balancerer lige under 58.000 biler.
Oversigt over prisrettelser for elbilerne i tre prissegmenter:
300.000 - 399.999 kr.: 202 (215)*
400.000 - 499.999 kr.: 231 (256)*
500.000 - 599.999 kr.: 134 (132)*
* antal rettelser i ugen før
Elbilerne blev i snit sat 16.617 kr. ned i snit.