16/4/2024

Priser, priser, priser...
Nyheder

Priser, priser, priser...

Siden prisboblen for de brugte elbiler brast tilbage i sidste uge af august 2022, har priserne været det store samtaleemner i bilbranchen. Teslas massive nedsættelse af priserne på Model 3 og Model Y tilbage d. 13. januar 2023 forstærkede emnets relevans.

Derfor er prisudviklingen for marts måned i år en af de vigtigste i år indtil videre. For første gang siden sensommeren 2022 falder priserne ikke længere. Det generelle prisindeks for brugtbilmarkedet var status quo i marts måned sammenlignet med februar måned. For elbilerne var der tale om et marginalt prisfald på 0.1 procentpoint, men det er intet at sammenligne for prisudviklingen i de foregående 19 måneder, hvor det er faldet 49,9 procentpoint eller 41,5 procent.

 

Baggrund for ændringerne

Der er tre grundlæggende årsager til at priserne ikke længere falder 1.

  • Udbuddet. Der er 12,6 procent færre biler til salg end ved udgangen af 2023. Og med en solid efterspørgsel, så holder det reducerede udbud priserne oppe. 2.
  • Prispres fra nye biler. Antallet af prisnedsættelser på nye biler er aftaget. I kølvandet på Tesla prisnedsættelse i januar 2023 rettede en række bilimportører priserne ned på deres modeller i gennem hele 2023, og det øgede prispresset på de brugte modeller. Prisnedsættelserne er langt fra fortsat i starten af 2024. 3.
  • Sourcing-priserne på vej op. Mens elbilerne fortsat er til at skaffe til lave priser ude i Europa, så stiger priserne på brugte biler med diesel- og benzinmotor på de udenlandske markeder, og det sender sourcing-priserne for de danske forhandlere op. Baggrunden er et par år under COVID-19, hvor der blev produceret og indregistreret et lavt antal nye biler sammenlignet med de tidligere år.

 

Prisprognose for de kommende måneder

Det er forventningen, at priserne ikke vil falde længere i en overordnet betragtning. Der er fortsat potentiale for marginale prisfald for elbilerne, men en stigende efterspørgsel er med til at modvirke prisfaldene. For benzinbilerne er det forventningen, at priserne vil stige moderat i de kommende måneder primært på grund af det reducerede udbud til salg på det europæiske marked, og en stigende efterspørgsel efter brugte biler på de store markeder i Tyskland, Polen, Frankrig, Italien og Spanien. Det gælder til dels også for dieselbilerne, men her er paratheden til at eje en dieselbil fortsat lav i Danmark. 

 

Forfatter: Jan Lang, Århus, April 2024.

Kom i gang med BILINFO allerede i dag
Mere end 2000 bilforhandlere er allerede igang
Bilinfo Logo
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så kontakt os her.