23/1/2024
Skoda Enyaq rettet massivt ned i pris
Mandag eftermiddag offentliggjorde Skoda Danmark de nye priser på Enyaq-modellen, men rygterne om en prisjustering var allerede ude i branchen, og derfor blev omtrent halvdelen af de brugte Skoda Enyaq rettet ned i pris i sidste uge. Prisrettelserne fortsatte mandag, så nu er over 70% af bilerne justeret i pris. Det samme var tilfældet med Tesla Model Y, der fik en ny officiel prissætning i starten af ugen. 60% af alle brugte Tesla Model Y blev rettet ned i pris.
VW har ikke justeret priserne på deres elbiler for nylig, alligevel blev 20% af de brugte ID-modeller rettet ned i pris, især ID.4 og ID.5.
Året er startet med et højt antal prisrettelser på de brugte biler, og det drejer sig især om elbilerne, plug-in hybriderne og dieselbilerne. Prisnedsættelserne på brugte elbiler er altovervejende drevet af prisjusteringer fra bilimportørerne på helt nye biler. Det har aldrig været billigere at købe brugt bil, og uantastet den megen diskussion, der er om især dieselbilernes fremtid, så får forbrugerne ekstraordinært megen nyere dieselbil for pengene i øjeblikket.
Oversigt over prisrettelser for elbilerne i fem prissegmenter i uge 3:
100.000 - 199.999 kr.: 71 (65)
200.000 - 299.999 kr.: 217 (188)*
300.000 - 399.999 kr.: 465 (288)*
400.000 - 499.999 kr.: 302 (285)*
500.000 - 599.999 kr.: 207 (192)*
* antal rettelser i ugen før
Elbilerne blev i snit sat 13.654 kr. ned.