16/2/2024

Månedsrapport - Januar 2024
Månedsrapport

Brugtbilsalget kom fint fra start

Med 44.732 transaktioner i januar kom brugtbilsalget fint fra start i 2024. Der blev dog solgt 3.0% færre brugte biler, sammenlignet med januar 2023.

Priserne har været det helt store emne i de senere måneder, og januar var ingen undtagelse. Der blev sat over 22.000 biler ned i pris, hvilket er det højeste antal nogensinde. Derfor er det ingen overraskelse, at prisindekserne for såvel totalmarkedet som elbilerne, i særdeleshed er de laveste, der er målt. For totalmarkedet er indekset 90,6 og for elbilerne isoleret er det 69,5.

Forbrugerne følger prisudviklingen på elbilerne tæt. Det understreges af, at de fem mest søgte biler på Bilbasen i januar var elbiler. Men det er også klart, at forvirringen vedr. prisudviklingen afholder flere forbrugere fra at erhverve elbiler. Det ses på liggedagene, hvor elbilerne i januar stod 35% længere til salg, før de blev solgt på trods af den høje interesse. Der blev solgt godt 5.000 brugte elbiler i årets første måned, 83% flere end i januar 2023.

Kilder for omsætningsstørrelser: Danmarks Statistik.
Kilde for prisindekser og liggedage: Bilinfo.

 

Kom i gang med BILINFO allerede i dag
Mere end 2000 bilforhandlere er allerede igang
Bilinfo Logo
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så kontakt os her.