17/5/2023
Der er solidt moment på brugtbilmarkedet. Det indikerer nøgletallene i Bilbasens ugerapport. Udbuddet fortsætter med at falde, interessen for brugte biler er fortsat høj, tendensen for liggedagene er nedadgående og antallet af prisrettelser er relativt stabilt. Med undtagelse af elbilerne.
I sidste uge blev 600 elbiler rettet ned i pris med en gennemsnitlig nedsættelse på godt 16.000 kr. Dermed fortsætter det samlede prisindeks for brugte elbiler med at falde. Sidste år i starten af maj kostede en brugt, nyere elbil i gennemsnit 348.000 kr., i dag er gennemsnitsprisen 252.000 kr., et fald på 28 procent. Derfor er det heller ingen overraskelse, at salget af brugte elbiller er steget med 13,9% i årets første fire måneder sammenlignet med samme periode sidste år. Forbrugerne får ekstraordinær megen bil for pengene i øjeblikket, når de køber brugte elbiler.
Oversigt over prisrettelser for elbilerne i fire prissegmenter:
200.000 - 299.999 kr: 91 (45)
300.000 - 399.999 kr: 153 (101)*
400.000 - 499.999 kr: 139 (88)*
500.000 - 599.999 kr: 142 (101)*
* antal rettelser i ugen før
Elbilerne blev i snit sat 16.170 kr. ned.